Stærke afkastkarakteristika


Investeringsselskabet Global Forest A/S tilbyder investorer eksponering til aktivklassen skov. Det sker ved, at Global Forest ejer og driver skove og plantager globalt – med henblik på træproduktion og salg af træ. Aktivklassen skov har nogle særdeles attraktive afkastkarakteristika, som i det nuværende investeringsmiljø vil kunne tilføre investorer højere sikkerhed og stabilitet. Investering i skove og plantager styrker desuden investorers grønne profil, da skov og brug af træ gavner miljøet og reducerer CO2.

Investorer i aktivklassen skov har historisk opnået mere end 10% i afkast p.a. Det er Global Forests forventning, at investorer også i fremtiden kan opnå et afkast i dette niveau. Vi samarbejder med The International Woodland Company (IWC), der har mere end 20 års erfaring med forvaltning af global skov. IWC udvælger alle selskabets skovprojekter og overvåger drift og handel med skovene. IWC er verdensledende indenfor forvaltning af skove og er meget anerkendt for det høje afkast, som de historisk har leveret til deres kunder.

Træ har gennem tiderne været en af menneskets vigtigste råvarer. Træ er blevet benyttet, og benyttes stadig, til at skabe papir, huse, energi, medicin og mange andre hverdagsprodukter. Skove og træer er bærende søjler for den menneskelige civilisation, dyrearter og jordens atmosfære. Disse søjler sikrer vores udvikling i dag og langt ud i fremtiden.